Der er udført flere livscyklusanalyser for biodiesel baseret på animalsk fedt. Da der er tale om et CO2-neutral restprodukt giver disse en meget positiv vurdering af vores produkt.
I den hjemlige debat omkring bioethanol har det været fremført, at det giver en større CO2-fortrængning at brænde biomassen af direkte i varmeværker, idet der er et betydeligt energitab til omdannelsen. Problemet er imidlertid, at man i EU ikke har nogle reelle alternativer til fossile brændstoffer, og af forsyningsmæssige årsager er det vigtigt at få udviklet alternativer. Endvidere er energitabet ved omdannelse af animalsk fedt til biodiesel lavt og på niveau med energiforbruget til raffinering af fossile brændstoffer. |